Hjemmeside opdateret

Vi har givet vores hjemmeside en opfriskning, og nu er det muligt direkte at blive medlem, booke baner samt betale online.

Vi har samlet Nexø Tennisklubben’s to tidligere IT systemer i et for at gøre det nemmere for os selv og jer som medlemmer og brugere af Nexø Tennisklubben’s hjemmeside. Det kan betyde at du skal logge ind med et nyt password. Brug den email adresse som du har angivet til os og tryk evt. “glemt password” når du logger ind. Så får du et nyt password tilsendt til din email.

Baggrund: Tidligere har vi haft to medlemssystemer som ikke var koblet sammen. Det gjorde arbejdet besværligt og medlemmer og bookings blev ikke automatisk overført til Conventus, som er det system vi bruger til regnskab og medlemslister samt kommunikation med kommunen og andre organisationer. Vi har derfor besluttet os for kun at bruge Conventus og muliggøre medlemsregistrering, online betaling samt banebooking for både medlemmer og turister igennem ved at integrere Conventus i vores hjemmeside.

Vi håber at i kan få en bedere og nemmere oplevelse med den nye løsning.

Ved forslag eller udfordringer, kontakt os gerne på sekretaer@nexotennis.dk